Hestefotograf Mikkel Urup mellem to heste under udendørs hestefotografering i Nordjylland
Hestefotograf Mikkel Urup fotograferer en brun hest udendørs i Nordjylland
Et autentisk øjeblik fra en hestefotografering – fotograferet af min gode ven Ruven, mens jeg selv står og tager nærbilledet af hestens øje.
Nærbillede af en brun hests øje med fine detaljer i pels, øjenvipper og refleksion
Og her er billedet, jeg tog i samme øjeblik – et helt tæt hesteportræt med fokus på øje, udtryk og detaljer.

Hestefotograf i Nordjylland – når fotografen også er hestemenneske

Hvem skal fotografere din hest?

Hvis jeg selv skulle vælge den ideelle fotograf til en hest, ville jeg ikke kun kigge efter en dygtig fotograf.

Jeg ville også kigge efter én, der rent faktisk holder af heste. Én, der nyder deres selskab, er tryg ved dem og har erfaring med at omgås dem.

Jeg har mange års erfaring med heste og håndterer dem fra jorden hver dag i forbindelse med ind- og udlukning, staldarbejde og den almindelige omgang med vores egne heste.

Det giver en anden forståelse, når jeg står med kameraet.

En hest er ikke bare et motiv, der skal placeres det rigtige sted. Den reagerer på mennesker, omgivelser, lyde, bevægelser og nye situationer. Nogle gange skal man arbejde hurtigt. Andre gange er det bedste, man kan gøre, at sænke kameraet og vente lidt.

For mig begynder god hestefotografering derfor ikke med kameraet.

Den begynder med hesten.

Noget af min forståelse for heste går langt tilbage. Min afdøde ridelærer, Per Simonsen, lærte mig nogle af de første vigtige ting om heste. Han var westernrytter og havde arbejdet som cowboy i USA.

Noget af det, han især lagde vægt på, var at iagttage heste. Han kunne sidde i timevis og se på dem – hvordan de bevægede sig, reagerede på hinanden og på deres egen måde “talte sammen”. Den måde at se på heste har jeg taget med mig lige siden.

Per Simonsen rider på hest iført westernhat og westernvest
Per Simonsen – min afdøde ridelærer, westernrytter og en af dem, der lærte mig de første vigtige ting om heste.
Gammeldags redigeret portræt af Per Simonsen til hest i westernstil
Det samme fotografi, som jeg her har lavet i en gammeldags version. Det er forresten også en service, jeg tilbyder – både på billeder, jeg selv tager, og på billeder, du allerede har, for eksempel taget med din mobil. Det kan blive ret flot.

Mange års praktisk erfaring med heste

Min erfaring med heste er først og fremmest praktisk.

Jeg håndterer heste fra jorden hver dag i forbindelse med ind- og udlukning, staldarbejde og den almindelige omgang med vores egne heste. Jeg er vant til at bevæge mig blandt dem, føre dem og forholde mig til deres forskellige temperamenter og signaler.

Jeg har også rideerfaring og kan sagtens tage en fornuftig hest med en tur i skoven, men jeg er ikke rideinstruktør eller ekspert i ridesport.

Min styrke som hestefotograf ligger først og fremmest i kombinationen af mange års fotografisk erfaring og den daglige, praktiske omgang med heste.

Og måske lige så vigtigt: Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med dem.

Hest og rytter – portrætter med personlighed

Hestefotografering behøver ikke kun handle om hesten alene. For mange er ridningen og tiden sammen en stor del af relationen.

Derfor kan vi kombinere klassiske portrætter, billeder på hesteryg og de mere spontane øjeblikke mellem hest og rytter. Det giver en serie, hvor både hesten, mennesket og forholdet mellem dem får plads.

Ridning og bevægelse – hestefoto med mere energi

Hestefotografering behøver ikke kun bestå af rolige portrætter. Hvis ridningen er en vigtig del af livet med din hest, kan den selvfølgelig også være en del af fotograferingen.

Når hesten kommer i bevægelse, ændrer fotograferingen karakter. Det handler mindre om at placere motivet præcist og mere om timing – om at være klar, når hestens bevægelse, rytteren, lyset og landskabet falder sammen.

Westernrytter står tæt ved brun hest på en bakke i sommerlandskab
De rolige minutter omkring ridningen er også en del af historien.
Westernrytter står sammen med saddlet brun hest og ser ud over et åbent landskab
Hest, menneske og landskab kan tilsammen fortælle en større historie.
Westernrytter rider brun hest i bevægelse på ridebane
Når hesten bevæger sig, handler fotografiet også om timing.
Westernrytter rider brun hest gennem højt græs i åbent landskab
Bevægelse giver billederne en helt anden energi.
Fotograf Mikkel Urup med kamera

Lad os tage en snak om din hest

Ingen heste er ens – og derfor synes jeg heller ikke, at en hestefotografering skal være en standardpakke.

Ring til mig og fortæl lidt om din hest og hvad du gerne vil have billeder af. Så kan jeg hjælpe med idéer, lokation og hvordan vi bedst griber fotograferingen an.

Jeg fotograferer i Hjørring, Vendsyssel og resten af Nordjylland.

Ofte stillede spørgsmål om hestefotografering

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte dukker op, når man overvejer en fotografering med sin hest.

Hvor foregår hestefotograferingen?

Typisk dér, hvor hesten er opstaldet eller bor. Det giver ofte de mest naturlige og trygge billeder.

Kan du fotografere både hest og ejer?

Ja. Faktisk er de personlige billeder mellem hest og ejer ofte de vigtigste. Jeg laver både billeder med fokus på relationen og billeder, hvor hesten fremstår så flot som muligt.

Kan vi lave billeder på ridebane, mark eller i stald?

Ja. Vi planlægger efter de muligheder, der er på stedet – ridebane, fold, mark, staldgang, natur eller andre rolige områder.

Skal hesten kunne stå helt stille?

Nej, men det hjælper naturligvis. Jeg arbejder roligt og tilpasser sessionen efter hestens temperament, energi og koncentration.

Kan du tage billeder af en ældre eller syg hest?

Ja. Det kan gøres smukt og værdigt, uden at billederne behøver virke sygdomsprægede. Her er det ofte relationen og de stille øjeblikke, der er vigtigst.

Hvad koster hestefotografering?

Prisen afhænger af opgaven, lokation, antal billeder og om der ønskes ekstra redigering eller print. Send en besked med lidt information om hesten, stedet og dine ønsker, så får du et konkret tilbud.

Overvejer du en fotografering med din hest?

Skriv og fortæl lidt om hesten, stedet og hvad du gerne vil have ud af billederne.