Brudepar på heste hånd i hånd ved stranden i varmt solnedgangslys

Valget af bryllupsfotograf

En dygtig bryllupsfotograf skal først og fremmest have erfaring, overblik og kreativ indlevelse. Det er netop disse kvaliteter, der gør det muligt at fange stemningen, kærligheden og de små, uforudsigelige øjeblikke, som gør hvert bryllup helt unikt.

Med mere end 30 års erfaring som fotograf har jeg fotograferet bryllupper i mange forskellige rammer – fra intime ceremonier i små landsbykirker og rådhusbryllupper til store kirkebryllupper og stemningsfulde udendørs vielser i naturen. Uanset om det foregår på en strand, i en skov, på en herregård eller i en baghave, handler det om at indfange det nærvær og den kærlighed, der gør netop jeres dag helt særlig.

Mit studie ligger i Tversted, tæt på Hjørring, Skagen, Frederikshavn, Lønstrup, Løkken, Sindal, Tårs, Ålbæk og Brønderslev, og jeg tilbyder bryllupsfotografering i hele Nordjylland og Vendsyssel.

For mig er det vigtigt at tilpasse fotograferingen til jeres personlighed og dagens stemning. Det skal være en tryg, fleksibel og nærværende oplevelse – og I skal stå tilbage med billeder, der føles som jer.

En tryg og nærværende oplevelse på jeres store dag

Et bryllup kan ikke tages om. Derfor er det vigtigt at vælge en fotograf, der både kan arbejde roligt, være nærværende og samtidig bevare overblikket over dagens mange små og store øjeblikke.

Jeres bryllupsdag skal ikke føles som en lang fotosession. I skal kunne slappe af, være jer selv og nyde dagen, mens de vigtigste øjeblikke bliver fanget på en naturlig og professionel måde.

Det er vigtigt, at jeres bryllupsfotograf både kan være usynlig og lede slagets gang, når det kræves – for eksempel ved gruppefotos, familieportrætter og opstillede billeder.

Bryllupsdagen – helt til brudevalsen

Forberedelserne

De første billeder kan tages, når bruden gør sig klar. Det er ofte nogle meget intime og smukke øjeblikke, hvor stemningen er særlig. Herefter kan fokus skifte til gommen, der tager imod gæsterne og venter spændt ved kirken eller ceremonistedet.

Ankomsten

Brudens ankomst er et af dagens store øjeblikke. Når hun stiger ud af bilen, og de sidste sekunder før ceremonien udspiller sig, opstår der ofte meget stærke billeder fyldt med spænding og følelse.

Selve vielsen

Inde i kirken eller ved ceremonistedet er der mange vigtige øjeblikke – indgangen, blikkene, ringene, løfterne, kysset og den helt særlige stemning under ritualet.

Efter vielsen

Når I kommer ud som nygifte, opstår der ofte nogle af dagens mest spontane billeder – lykønskninger, smil, ris, blomsterblade og de første øjeblikke som ægtepar.

Vil I se priser på bryllupsfoto?

Her kan I få et hurtigt overblik over mine priser og pakkeløsninger på bryllupsfotografering, så I kan se, hvad der passer bedst til jeres dag.

Se priser på bryllupsfoto

Portrætbillederne

På et tidspunkt i løbet af dagen tager vi os tid til portrætterne. Det kan være på et sted, der betyder noget særligt for jer, ved jeres bryllupssted eller i smuk natur. I er også meget velkomne til at blive fotograferet i det naturskønne område omkring mit studie i Tversted – tæt på strand, skov og klitlandskaber, der er perfekte til romantiske portrætter.

Reception og fest

Efter de opstillede billeder kan der være arrangeret en reception, hvor bryllupskagen skal skæres. Her er der også mulighed for at tage gode gruppefotos med den nærmeste familie, som alternativt kan tages ved kirken.

Senere på dagen begynder selve bryllupsfesten. Festen byder ofte på taler, der både får lattermusklerne i sving og tårerne til at trille. Inden midnat skal der traditionen tro danses brudevals.

Det perfekte sted til bryllupsfoto i smuk natur

Ved mit studie i Tversted findes et stort og naturskønt område, som giver rigtig gode muligheder for bryllupsbilleder i rolige og smukke omgivelser. Her er adgang til hele 10.000 m² natur med mange forskellige baggrunde og stemninger.

Det giver mulighed for bryllupsbilleder, der både kan være romantiske, enkle, naturlige og mere kunstneriske – alt efter hvad der passer bedst til jer.

Fotostudie ved dårligt vejr

Skulle vejret drille, er der på adressen et stort, fuldt udstyret fotostudie. Det betyder, at vi sagtens kan trække indendørs og stadig få smukke og personlige bryllupsbilleder.

Det giver ekstra tryghed på en dag, hvor man gerne vil kunne slappe af og vide, at der findes en god løsning – også hvis vinden tager til, eller regnen kommer.

Bryllupsfotos året rundt

Selvom mange vælger at blive gift om sommeren, er naturen også utroligt smuk på andre årstider. Hver sæson har sine egne farver, sit eget lys og sin egen stemning, hvilket giver mulighed for stærke bryllupsbilleder hele året rundt.

Uanset om I planlægger et sommerbryllup, et efterårsbryllup med varme farver eller en mere rå og stemningsfuld dag uden for højsæsonen, kan billederne blive både smukke og personlige.

Forlovelsesfoto og invitationfotos

Forlovelsesfotos er en smuk måde at fejre jeres beslutning om at tilbringe livet sammen. De kan tages på et sted, der betyder noget særligt for jer – måske hvor frieriet fandt sted, eller et sted, hvor I elsker at tilbringe tid sammen.

Disse billeder kan bruges til jeres bryllupsinvitationer, gemmes som smukke minder eller vises som en del af jeres bryllupsdekorationer.

Forlovelsesfotos giver også mulighed for at blive fortrolig med jeres bryllupsfotograf og hans stil. Det kan være en afslappet og sjov oplevelse, hvor I lærer at være foran kameraet, hvilket ofte gør jer mere rolige på selve bryllupsdagen.

Gode steder til bryllupsbilleder i Nordjylland

Nordjylland har mange stærke muligheder for bryllupsfoto – alt efter om I drømmer om hav, klitter, bymiljø eller mere klassiske omgivelser. Mange par bliver særligt tiltrukket af steder som Skagen, Aalborg, Rubjerg Knude, Lønstrup, Råbjerg Mile og Hirtshals Fyr.

Andre vælger bryllupssteder med smukke rammer som Scheelsminde eller Sebber Kloster, hvor både omgivelserne og selve stedet kan bruges aktivt i billederne.

Nogle steder giver en rå og dramatisk stemning med vind, sand og hav, mens andre passer bedre til mere klassiske og rolige bryllupsbilleder. Derfor afhænger det rigtige valg både af årstid, vejr, jeres tøj, dagens tidsplan og den type billeder, I drømmer om.

Se priser på bryllupsfotografering

Her kan I få overblik over priser og pakkeløsninger på bryllupsfoto og se, hvad der passer bedst til jeres ønsker.

Se priser her

Ofte stillede spørgsmål

Her finder I svar på nogle af de spørgsmål, mange brudepar har før bryllupsdagen – både om fotograferingen og om planlægningen omkring den.

Hvor i Nordjylland fotograferer du bryllupper?
Jeg fotograferer bryllupper i hele Nordjylland, blandt andet i Hjørring, Tversted, Skagen, Frederikshavn, Lønstrup, Hirtshals og Aalborg. Hvis I har fundet et sted, der betyder noget særligt for jer, tager vi selvfølgelig udgangspunkt i det.
Hvad hvis det regner på dagen?
Det behøver heldigvis ikke være nogen katastrofe. Gråvejr giver ofte et rigtig smukt, blødt lys, som kan være meget fint til bryllupsbilleder, og solskin er faktisk ikke altid en ubetinget fordel.

Hvis der kommer en byge, kan vi ofte bare vente lidt, til den driver over – jeg er rimelig fleksibel, og det er sjældent, at det regner uden ophold. Hvis vi befinder os i nærheden af mit studie, kan det også være en mulighed at trække indendørs. Men som regel kan vi sagtens finde en god løsning, selv om vejret driller lidt.
Kan vi få taget bryllupsbilleder i naturen?
Ja, meget gerne. Nordjylland har mange stærke muligheder for bryllupsfoto i naturen, og ved mit studie er der også adgang til et stort udendørsområde med mange forskellige baggrunde og stemninger. Det giver mulighed for både romantiske, enkle og mere kunstneriske billeder.
Tilbyder du også billeder af forberedelser, reception og fest?
Ja, det afhænger af den løsning, I vælger, og hvad der passer til jeres dag. Nogle ønsker kun portrætterne, mens andre gerne vil have forberedelserne, vielsen, receptionen og festen med også.
Hvornår bør vi booke?
Det er en god idé at booke i god tid, især hvis I skal giftes i højsæsonen. Når datoen først er på plads, giver det ro at få fotograferingen booket tidligt. Detaljerne omkring dagens forløb kan vi altid finpudse senere.
Kan vi få taget forlovelsesfotos før brylluppet?
Ja, det kan vi sagtens aftale. Forlovelsesfotos kan bruges til invitationer, som minder i sig selv eller bare som en god måde at blive mere trygge foran kameraet inden bryllupsdagen.
Vi er lidt nervøse for at blive fotograferet – er det normalt?
Ja, det er helt normalt. De fleste brudepar er ikke vant til at stå foran et kamera på den måde, og derfor er det en vigtig del af mit arbejde at skabe ro og tryghed. Fotograferingen bliver typisk et lille pusterum i løbet af dagen, hvor I bare får lov til at være sammen og nyde hinandens selskab.
Hvordan undgår vi at være alt for nervøse på dagen?
Det hjælper meget at vide, at I ikke skal præstere noget. I skal ikke kunne posere perfekt eller finde på en masse selv. Jeg guider jer roligt undervejs og hjælper med både placering, retning, lys og de små detaljer. Jo mere I tænker på hinanden i stedet for på kameraet, jo mere naturlige bliver billederne.
Er fotograferingen meget opstillet eller mere afslappet?
Det er typisk meget afslappet, når jeg fotograferer. Jeg hjælper selvfølgelig med at få det hele til at tage sig godt ud, men det vigtigste er, at billederne stadig føles naturlige og som jer. Derfor bliver det ofte en god blanding af rolig guidning og spontane øjeblikke.
Hjælper du med kjole, lys og baggrunde?
Ja. Jeg har mange års erfaring med at arrangere kjole, slør, hænder, vinkler, lys og baggrunde, så helheden bliver smuk uden at virke kunstig. Det er ofte de små justeringer, der gør en stor forskel i det færdige billede, og det hjælper jeg naturligvis med undervejs.
Hvor lang tid skal vi sætte af til portrætbillederne?
Det afhænger af dagens program og jeres ønsker, men det vigtigste er, at der bliver sat lidt rolig tid af, så billederne ikke føles forhastede. Når der er luft i planen, bliver oplevelsen bedre, og det kan mærkes i billederne.
Kan vi kombinere billeder fra bryllupsstedet og ude i naturen?
Ja, det kan ofte give en rigtig god variation i billederne. Mange vælger en kombination, hvor noget bliver taget ved bryllupsstedet og noget i naturen, så man både får det personlige fra dagen og de mere rolige portrætter.
Hvilke steder i Nordjylland egner sig godt til bryllupsbilleder?
Det afhænger af jeres stil, men mange vælger steder som Skagen, Rubjerg Knude, Lønstrup, Råbjerg Mile og Aalborg. Nogle drømmer om hav og klitter, mens andre foretrækker et mere klassisk bryllupssted eller et grønt område med ro omkring sig.
Hvad er dit bedste råd til os som brudepar?
Mit bedste råd er at skabe lidt luft i dagens program og huske, at fotograferingen ikke kun handler om billederne. For mange bliver det faktisk et af dagens få rolige øjeblikke, hvor man lige trækker vejret, ser på hinanden og mærker, hvad dagen egentlig handler om. Det giver både en bedre oplevelse og bedre billeder.

Book en uforpligtende samtale

Hvis I leder efter en bryllupsfotograf i Nordjylland, som arbejder roligt, nærværende og med fokus på billeder, der føles naturlige og personlige, er I meget velkomne til at kontakte mig.

Jeg tager gerne en uforpligtende snak om jeres ønsker, jeres sted og den type billeder, I drømmer om.

Ring på tlf. 20 83 73 83
eller skriv til mikkel@profilfoto.dk

Vil I læse mere om, hvordan bryllupsfotograferingen opleves?

Her på siden kan I få det samlede overblik over bryllupsfotografering i Nordjylland. Hvis I også gerne vil dykke længere ned i oplevelsen, forberedelsen og de små ting, der gør en stor forskel på dagen, kan I læse mere i den uddybende artikel her.

Læs den uddybende artikel her